Seneste indlæg
Arkiver
Kategorier
Røgede kartofler
Et sikkert tegn på at det er sommer, det er når jeg tager mig sammen og laver røgede kartofler 🙂
Jeg starter med at skrabe nogen nye kartofler rene, så skærer jeg dem i tykke skiver og koger dem lidt, de skal ikke koge helt færdig, for de skal ud og ligge i en lun grill bagefter, og her får de det sidste. Bliver de kogt for meget på forhånd, så splatter de ud.
Ude i grillen har jeg tændt omkring 10 briketter, der skal ikke være for mange da der ikke skal for meget varme på.
Ovenpå de færdige briketter lægger jeg et lag stanniol, og prikker et hul midt i for at få lidt kontakt ned til briketterne. Og så hælder jeg savsmuld ud på stanniolen, og inden længe er der godt gang i “røgeovnen” (Weber kuglegrill)
På den øverste rist i grillen stiller jeg en stanniol bakke med kartoflerne, og lægger nogen cocktailpølser på noget stanniol ved siden af, så de også får lidt røg. Så lægger jeg låget på grillen, og går ind og steger noget bacon og et løg, og når jeg syntes at kartoflerne har fået nok røg, så hælder jeg bacon og løg op til kartoflerne, og giver det hele lidt mere røg. Rør gerne lidt rundt så bacon og kartofler bliver blandet.
Til sidst lægger jeg cocktailpølserne ovenpå, og pynter med nogen tynde skiver forårsløg.
Og hvad spiser man så til? Ja det er jo op til folk selv, jeg har selv spist det til forskellige stege og hakkebøf, og senest var der et par spejlæg til 🙂
Mens kartoflerne får røg er det godt at vende dem engang imellem så dem i bunden også kommer op og får sig noget røg, og samtidig kan man lige efterfylde med savsmuld. Det skal gøres nogen gange.
1 kommentar
Det vil jeg prøve, hvor lang tid ca skal kartoflerne have inden alt det andet tilsættes?
Seneste kommentarer